Besøgende
91
Artikler
90
Link
138

Billige flybilletter til Rom fra Odense Lufthavn

Odense Lufthavn får nu for første gang muligheden for at tilbyde rejsende fra lufthavnen flybilletter Rom – Italiens skønne, historiske hovedstad.

Det er med stor glæde, at Odense Lufthavn, i samarbejde med det fynske rejseselskab Gislev Rejser, nu kan tilbyde rejsende fra lufthavnen returbilletter til Rom uden at skulle købe en samlet rejsepakke. Muligheden er opstået i kølvandet på Cimber Sterlings konkurs, som har givet Gislev muligheden for at omrokere deres rejseprogram. Det kommer til at falde ud til Odense Lufthavns fordel således, at lufthavnen har grebet chancen, og udover det faste rejseprogram nu også kan tilbyde Rom som rejsedestination og dermed tiltrække en helt ny type kunder.

rom-caracallas-termer

Det er som sagt Gislev, der tilbyder flybilletterne, hvor man med returbilletter og forplejning i flyet kan nyde 8 dejlige feriedage i Rom.

Lufthavnschef Peter Høgsberg udtaler: "Fra lufthavnen glæder vi os til at kunne tilbyde flybilletter til Rom, hvor man kan nøjes med billetten og ikke nødvendigvis behøver at købe en samlet rejsepakke. Det bliver spændende at se, om det bliver en succes. Vi vil i hvert fald gøre vores bedste for at fange det nye kundesegment, som vil medfølge."

Den første afgang bliver den 27/5–2012.

Læs mere på www.odense-lufthavn.dk