Besøgende
91
Artikler
90
Link
138

Asketræet truet af udryddelse

Asken har altid været en naturlig del af danske skove, men snart kan det være forbi.

Den dræbende svampesygdom, ’asketoptørre’, har de senere år bredt sig over hele landet og truer nu med at udrydde asken helt.

Det konkluderer Naturstyrelsen i et notat.

Tidligere var asken bare syg, men nu har vi opgraderet trusselbilledet, fordi aksen reelt er i fare for at uddø. Vi risikerer simpelthen, at den forsvinder fra naturen. Hvis det sker, vil det være et stort tab for den biologiske mangfoldighed, og det vil gøre det sværere for os skovdyrkere, fordi asken trives steder i skoven, hvor ingen andre træer kan vokse lige så godt, siger skovrider i Naturstyrelsen, Ole Livbjerg Klitgaard

Raske træer skånes

Situationen er så alvorlig, at Naturstyrelsen har besluttet helt at stoppe med at fælde raske asketræer. Kun asketræer, der allerede er smittet med sygdommen, vil blive solgt til savværkerne.

Vores eneste chance er at passe særlig godt på de få raske træer, vi har tilbage. Det kan nemlig vise sig, at de har en særlig modstandskraft mod sygdommen, som er uvurderlig, hvis vi skal have asken tilbage i skoven, siger Ole Livbjerg Klitgaard.

Naturstyrelsen vurderer, at cirka to procent af træerne kan vise sig at være modstandsdygtige over for asketoptørre. Frø fra disse træer, kan måske være med til at opbygge en ny og stærk askeskov.

Sygdom bredt sig hurtigt

I 2002 blev der første gang observeret syge asketræer i Danmark. Tre år efter var sygdommen udbredt til hele landet. I første omgang troede man, at symptomerne skyldtes nattefrost. I 2008 forværredes situationen, og store arealer med unge asketræer måtte opgives. I 2009 anslog man, at 50 procent af landets asketræer var skadet af toptørre. Siden er problemet fortsat med at vokse.

Træer med asketoptørre blev fundet i de Østeuropa i 1990-erne og sygdommen har siden bredt sig, så den i dag findes i hele askens udbredelsesområde med undtagelse af Storbritannien.

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk

Danmark fisker ål, andre lande beskytter

"Danmark er sammen med Sverige på kritisabel kurs, når det gælder beskyttelsen af den stærkt truede ål" skriver Danmarks Naturfredningsforening. Sammen med svenskerne fisker vi nemlig de ål, som de øvrige Østersølande arbejder for at bevare. 11 miljøorganisationer i 10 Østersølande har derfor i dag (den 19/6 2012) sendt en appel til den danske og den svenske fiskeri og miljøminister om at sætte en stopper for

Ålen er stærkt truet og 99 procent af bestanden skønnes udryddet*. Det Internationale Havforskningsråd, ICES, har gennem flere år anbefalet et fuldt stop for ålefiskeriet. det ødelæggende fiskeri.

Verdens mest truede fiskeart

Fakta: Ålebestanden er nede på omkring 1 procent af hvad den tidligere udgjorde – det gør den europæiske ål til en af verdens absolut mest truede fiskearter. Derfor har det internationale havforskningsråd ICES i de seneste mange år anbefalet et total stop for ålefiskeri, men det råd har EU's fiskeriministre altså ikke fulgt.

Læs mere på dn,dk, http://dn.dk/Default.aspx?ID=31641 eller på www.ices.dk

* European eel: State of the stock. The available information indicates that the stock is at an historical minimum in most of the distribution area and continues to decline.

Kilder: Danmarks Naturfredninsforening og ICES

Fugle og fisk fyldes med plastik

Store mængder plastik flyder rundt i naturen. "Plastik-øer" på størrelse med Frankrig flyder rundt i verdenshavene og er en trussel mod havmiljøet.

Mere og mere affald ender i fugles, fisks og andre dyrs maver. Australske undersøgelser viser, at mængden af fugle med plastiklåg og andre plastikstykker i 2012 er tæt på 100 procent. Halvfems dage gamle unger var fyldt med op til 276 stykker plastik, svarende til cirka 15 procent af kropsvægten.

De store mængder plastik er en trussel mod dyrenes overlevelse på flere måder, dels bliver de svækket af store mængder plastik i maverne, dels bliver de svækket af, at plastik "suger" giftstoffer til sig. Langsom forgiftning er en følge af at dyrene indtager plastikken i den tro at det er føde. I plastikken er der blandt andet fundet giftstoffer som DDT og PCB, samt kviksølv. Stoffer der kan medføre kræft og sterilitet.

Hovedparten af den plastik der ender i havet - cirka 80 % - kommer fra land. Blæst, dumpning m.m. gør at plastikken enden i havet. Bedre indsamling og fokus på genvinding vil derfor kunne reducere mængden af plastik der ender i havene.

Kilde: DR, Videnskabens Verden, 26/6 2012

 

JBS Media 29/6 2012

 

Flere fisk i Østersøen

20 års konstant tilbage er vendt i Østersøen. Bestanden af fisk er igen opadgående.

Bestandene af fx torsk og sild er god igen, viser en ny rapport fra Det Internationale Havforskningsråd, Ices.

Ices anbefaler stadig en lille reduktion i torskefiskeriet, da det vil sikre, at torskebestanden bliver ved med at stige.

 

Udsigt til øgede kvoter

Men Ices anbefaler øgede kvoter for flere andre arter - deriblandt fladfisk som rødspætte og skrubber.

Også i Barents havet ser det bedre ud. Det Internationale Havforskningsråd har fastslået, at der er flere torsk nu, end der har været i mange årtier. Havforskere har lagt op til, at fiskekvoterne i havet skal øges med 25 procent til 940.000 ton næste år.

Dermed er der lagt op til det største torskefiskeri i mere end 40 år.

Kilde: DR

Rottegift ender i rovfugle og rovdyr

Rotter hører til blandt de dyr, som vi normalt helst ser udryddet, især når de befinder sig lige omkring eller inde i vores huse. Rottebekæmpelsen sker primært med gift, hvis brug i vidt omfang ender i rovdyr og rovfugle.

I Danmark og mange andre vestlige lande benyttes blodfortyndende midler (antikoagulanter) til bekæmpelse af rotter. I Danmark er blodfortyndende midler de eneste kemiske bekæmpelsesmidler, der er tilladte.

Farligt for rovdyr og rovfugle

Selvsagt er giften farlig for rotterne. Men derudover er rottegiften også farlig for de næste led i fødekæden, hvor giften ophobes.

Almindeligvis starter rottebekæmpelsen med de mindst stærke gifte, og hvis det ikke virker, går man videre til stærkere gifte. Ulempen ved de stærke gifte, er betydeligt længere halveringstider, og det er til stor skade for de rovpattedyr eller rovfugle, der har rotter på spisekortet.

Jo længere halveringstiden er, jo længere tid tager det, før giften er ude af kroppen på det dyr, der har sat tænderne eller næbbet i en rotte. Der er funder så store mængder giftrester af blodfortyndende stoffer i rovdyr og rovfugle, at det kan være livstruende for dyrene. Ifølge en rapport fra DMU* er der fundet spor af blodfortyndende midler i mellem 84-100 procent af alle de undersøgte rovfugle og rovpattedyr.

Måden rotter bekæmpes på i Danmark og mange andre lande medfører ofte sekundærforgiftning hos rovfugle og pattedyr, som lever af gnavere.

Resistens

Foruden den uheldige sekundære forgiftning af rovfugle og rovdyr, så medfører metoden før eller siden resistens hos rotter (og mus). Miljøministeriet har lavet en fortegnelse over hvor der forekommer resistens i rottepopulationen. Det varierer meget fra giftstof til giftstof. Resistens forekommer stort set over hele landet, men altså variende i forhold til giftstoffer.

Fra naturstyrlsens hjemmeside kan du downloade folder "Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift" (2012). Søg på titlen på www.naturstyrelsen.dk

* Forekomst af antikoagulante rodenticider i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr.
En basisundersøgelse. Faglig rapport fra DMU nr. 788 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet.

 

JBS Media 22/6 2012