Besøgende
91
Artikler
90
Link
138

Facebook fjerner aldersgrænse

Facebook er ved at teste systemer, der gør det muligt at fjerne aldersgrænsen, så børn under 13 år kan få adgang til Facebook.

Ideen er, at børn under 13 år kan få adgang til det sociale netværk via forældrenes konti. Dermed kan forældre kontrollere børnenes aktiviteter, hvem de bliver venner med etc.

Kommercielt er sigtet, at regningen for børnenes køb af diverse applikationer, spil og underholding sendes videre til forældrene.

Børn bruger allerede Facebook

En undersøgelse fra 2011 viser, at børn i vidt omfang allerede bruger Facebook, men at de snyder med alderen.

Brugerundersøgler tyder på at mere end 7,5 millioner børn under 13 år gør brug af Facebook, og at mere end 5 mio. under 10 benytter netværket.

Beskyttelse af personlige oplysninger

Facebooks forsøg med muligheden for at udvide brugergrundlaget, berører uafklarede emner som beskyttelse af personlige oplysninger.

Det er langt fra givet, at Facebook åbner for børns legale brug af netværket.

 

Kilde:
Wall Street Journal,

Facebook Explores Giving Kids Access